Skip links

Om Fundraiseren

Vi arbejder med fundraising på strategisk og praktisk niveau

Se video

Vi er en førende dansk fundraising virksomhed

Fundraiseren er ejet og ledet af Rasmus Munch og Dennis Hørmann, som til daglig er virksomhedens ansigter udadtil – både ifm. fundraising til projekter og som undervisere på kurser og uddannelse. Ledelsen er understøttet af fundraising konsulenterne Loke Emil Petersen (Silkeborg) og Ida Christoffersen (København) og benytter sig i øvrigt af en håndfuld eksterne freelancere inden for forskellige fagområder.

Både Rasmus og Dennis er kandidatuddannede inden for kommunikation og økonomi og interessen for fundraising ligger helt tilbage til studietiden i slut 90’erne, hvor der første gang med succes blev ansøgt om legatmidler til merkantile udlandsophold.

Fundraiseren har været i gang siden 2010 og blev født ud af iværksætteri, finanskrise og ”blod på tanden” til at hjælpe ildsjæle og projektmagere – store som små – med at finde eksterne tilskudsmidler til at realisere ambitiøse, vilde og nytænkende projektidéer.

Siden 2010 har Fundraiseren vokset sig til en førende virksomhed i Danmark inden for fundraising målrettet private fonde og offentlige puljer. Med dygtige konsulenter og kontorer i både Silkeborg og København dækker vi et stadigt voksende kundemarked, hvor alt fra kommuner til kulturinstitutioner har behov for professionel rådgivning og kvalitetssikring af bl.a. støttemuligheder, fondsansøgninger eller behov for – gennem kurser og uddannelse – at blive bedre til at varetage fundraising indsatsen selv.

I dag er Fundraiseren anerkendt som en professionel virksomhed med stor fundraising kompetence på både praktisk og strategisk niveau – fra benarbejdet med vinkling af fondsansøgninger til udarbejdelse af visionære fundraising strategier og handlingsplaner.

Vores leveregler og vision

Fundraiseren er en værdibaseret virksomhed – og for os er det ikke bare et smart ord. Vi udlever hver dag vores definerede sæt leveregler internt i organisationen, ligesom vores tilgange til udviklingsprocesser med kunder og samarbejdspartnere er baseret på disse.

Gør dig umage Hav modet til de store spring Vær godt forberedt Hold ord og vær ærlig Lær af dine fejl Saml på de lykkelige øjeblikke Bland dig Vær tolerant

Gennem vores leveregler bidrager vi til udvikling af vores kunders projekter og får skabt de bedste forudsætninger for at hente midler hjem fra fonde og puljer. Visionen er altid at finde fuld medfinansiering til de projekter, som gør en positiv forskel for målgruppen og samfundet – inden for alle fagområder.

Få finansieret din projektdrøm

Rasmus Munch

Partner (Jylland og Fyn)

”Det er ikke mængden af tid, der afgør, om du får succes med fundraising til dine projekter. Det er mængden af erfaring, viden, effektivitet og et stærkt netværk der gør forskellen.”

+45 40 82 16 00
rm@fundraiseren.dk
LinkedIn

Dennis Hørmann

Partner (Sjælland)

”At drive Fundraiseren handler om at dække et finansieringsbehov hos kunden – men uanset kundens og projektets størrelse, så er det afgørende, at du forstår målgruppen.”

+45 40 34 70 78
dh@fundraiseren.dk
LinkedIn

Få hjælp fra Fundraiseren

Lad os hjælpe dig i gang.