Skip links

40 nye Fundraising Managers

På IBA Erhvervsakademi Kolding var der i 2017 40 glade studerende, som efter endt eksamen nu kan kalde sig Fundraising Managers. Titlen giver dem alle mulighed for at arbejde endnu mere professionelt med fundraising i egne organisationer med det overordnede formål at skaffe endnu flere midler hjem til projekter.

Deltagerne i 2017 var bl.a. Børnecancerfonden, Aarhus og Odense Universitetshospitaler, Dyreværnet, Experimentarium, DR Byen, Idrætssavirket, University College Lillebælt, +10 kommuner samt enkeltpersoner som ønskede nyt indhold til deres CV og ekstra point ifm. jobsøgning.

 

Hvad kan en Fundraising Manager?
Som eksamineret Fundraising Manager bliver du klædt på til at yde en strategisk og koordinerende indsats i tæt samarbejde med andre specialister og ledelsen. Du kan også vælge at udfordre dig selv og skabe din egen karriere som selvstændig fundraiser. Det kan være med til at definere din egen rolle som ekstern konsulent eller internt i egen organisation.

Som Fundraising Manager er du uddannet til at arbejde konkret med eksterne tilskudsmuligheder – herunder ansøgninger til fonde og puljer. Uddannelsen giver også et godt grundlag for at arbejde som administrativ projektleder med fokus på strategiudvikling, kvalitetssikring af ansøgningsmateriale og optimering af hele din organisations fundraising-indsats. Det gør du fx ved at analysere tendenser på markedet for eksterne tilskudsmidler og ved at understøtte ledelsens strategiske beslutninger.

I løbet af uddannelsen til Fundraising Manager styrker du dine fundraising kompetencer og får en stor indsigt i inden for mange forskellige områder, hvilket alt sammen gør dig bedre rustet til at få flere midler hjem til din organisation.

Undervisningen bygger i høj grad på den nyeste viden om fundraising fra ind- og udland. Du bliver undervist af erfarne fundraisere, suppleret med eksterne oplæg af de skarpeste og mest relevante fagpersoner og eksperter. Du får indsigt i fundraisingprocessen gennem aktuelle fundraising cases og gennem ‘learning by doing’ med fundraising til egne projekter samt involverende gruppearbejde.

 

Skal du med på efterårets hold i 2018?
Det første hold i 2018 er godt i gang med uddannelsen og der er allerede nu rift om pladserne på efterårets hold, hvor der er plads til 20 deltagere i alt. Efterårets hold starter den 5. september. Undervisningen er fordelt ud på 6 moduler fra uge 36 til uge 44.

Du kan tilmelde dig på IBA’s hjemmeside.

 

Hvem står bag?
Uddannelsen er udviklet og gennemføres af Fundraiseren.dk i et tæt samarbejde med IBA Erhvervsakademi Kolding. Dette samarbejde sikrer, at du får den mest opdaterede og relevante viden om fundraising.

En af fordelene ved uddannelsen er, at den foregår i samarbejde med en godkendt uddannelsesinstitution, og at den er ECTS-akkrediteret. Ved at leve op til studieordningens målsætninger for faget ”fundraising i praksis”, opnår du dermed 10 ECTS-point, når du har gennemført uddannelsen.

 

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Fundraising Manager på IBA’s hjemmeside .

Du er også velkommen til at kontakte underviserne på uddannelsen, hvis du vil høre mere om indhold, og om det er noget for dig. Kontakt underviser og partner i Fundraiseren.dk Dennis Hørmann på 403467078.