Skip links

Altid lobbyarbejde

De fleste ansøgere har prøvet forgæves at ansøge om fondsmidler udelukkende med afslag til følge. Der kan være mange grunde til disse afslag, men en væsentlig grund, som går igen, er den manglende indsigt i lobbyarbejde og den deciderede angst for at gribe telefonen og tage den tidlige dialog med støtteyder.

 

Grundlæggende angst for dialog fører til recession

Hvad der skaber denne angst, er et godt spørgsmål, men det kan være overbevisninger om danske fondes lukkethed og fondsdirektører og bestyrelsesmedlemmer med mange “stjerner på skuldrene”, som giver en alt for stor ydmyghed og til tider angst hos ansøger til at rette henvendelse. Det er en rigtig ærgerlig udvikling, for det viser sig, at der ofte kommer gode ting ud dialogen med støtteyder – og at støtteyder rent faktisk også selv opfordrer til denne dialog.

Om en fond selv inviterer til dialog er faktisk i dag også blevet lettere at finde ud af. En tommelfingerregel er, at hvis fonden har en informativ hjemmeside med synlige kontaktoplysninger, så er det fordi, fonden imødekommer en åben dialog med ansøgere. Det har fonden også ofte selv interesse i, da det så er muligt at enten af- eller bekræfte interessen i en ansøgning og dermed spilde mindre af egen tid til behandling og ansøgers tid til udarbejdelse. Det giver god mening.

Igennem dialogen med støtteyder kan du således opnå en tidlig sparring på din projektidé, hvilket betyder, at du måske kan få nogle værdifulde guldkorn fra støtteyder, som kan bidrage til opkvalificering af din ansøgning.

I yderste tilfælde kan denne angst for dialog føre til recession, da potentielle gode samfundsgavnlige projekter får afslag. Afslag som ikke nødvendigvis betyder, at projektet i sig selv ikke er støtteværdigt og har potentiale, men afslag som i stedet skyldes ansøgers frygt for dialog – måske fordi vi som mennesker har svært ved at acceptere et “nej tak”?!

 

Fundraising handler om at skabe netværk og være åben

Der er behov for en ny tilgang til fundraising, hvis man som ansøger i dag skal nå igennem nåleøjet. Der er behov for en større åbenhed og vilje til at indgå i dialog. Her bør man altid seriøst overveje muligheden for at kontakte støtteyder forud for ansøgningen og lægge sin ydmyghed på hylden og i stedet tænke: “Jeg kommer rent faktisk og tilbyder denne fond, at de må få lov at være med og endda måske brande sig på mit projekt”.

Det kan lyde lidt arrogant, men som ansøger skal du tro på dit projekt – og hvis tvivlen er til stede, så skinner det ofte igennem i både mundtlige dialoger og i selve ansøgningen. Tænk derfor i muligheder i stedet for begrænsninger, når du snakker med støtteyder, og hav en klar strategi for, hvad du ønsker, at der skal komme ud af dialogen. Det kunne fx være følgende i prioriteret rækkefølge:

  1. Et fysisk møde med støtteyder
  2. Muligheden for at sende et projektresumé og få feedback på dette
  3. En accept af at fonden har interesse i at modtage en ansøgning
  4. Ved ingen interesse kan støtteyder måske pege på andre fonde, som de igennem deres netværk har en formodning om, har interesse i en ansøgning

De fleste større fonde modtager flere tusinde ansøgninger hver især, hvilket i den grad lægger op til, at man som ansøger skal gøre mere i dag end blot at sende en ansøgning.