Skip links

Typer af fonde

En fond er ofte opstået ud fra et ønske om at støtte en bestemt form for aktivitet. Hvad der er særligt for den enkelte fond, kan du læse i dens formålsparagraf, også kaldet fundatsen.

Størstedelen af fondene støtter almennyttige, kulturelle, forskningsmæssige og generelt velgørende formål. De enkelte fonde har som regel deres egen lille niche inden for det overordnede område, som de uddeler midler til.

Fondene adskiller sig både i formål, størrelse og form. Nogle fonde består hovedsageligt af et eller flere legater, som typisk administreres af bl.a. mindre advokatfirmaer, mens andre fonde er bygget op omkring en professionel fondsadministration med mange ansatte og betydelig fondskapital.

Fondene bliver normalt inddelt i tre overordnede fondstyper, som kort beskrives i det følgende.

 

Erhvervsdrivende fonde

En erhvervsdrivende fond er en fond, som har bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed. I Danmark ejer de erhvervsdrivende fonde nogle af landets største virksomheder fx Novo Nordisk Fonden (videnskabelig forskning), A.P. Møller Fonden (anlæg og almennyttige formål), Egmont Fonden (børn og unge), Augustinus Fonden (almennyttige formål) og Nordea-fonden (sundhed, motion, natur og kultur). Der findes ca. 1.350 erhvervsdrivende fonde i Danmark. Blandt dem finder du også de største fonde.

 

Almennyttige fonde

En almennyttig fond er normalt baseret på en formue placeret i værdipapirer, som fonden har til formål at uddele til velgørenhed. Her er der ofte tale om stiftere, som lægger afgørende vægt på, at en større eller mindre del af formuen skal anvendes til formål, som hjertet banker for. Fondene er ofte karakteriserede ved at være familiefonde. Der findes flere tusinde almennyttige fonde i Danmark fx Bodil Pedersen Fonden (kulturelle, videnskabelige og humanitære formål), Otto Bruuns Fond (forskning i dansk industri og iværksætteri) og Dreyers Fond (fremme af advokat- og arkitektstandens udvikling).

 

Selvejende fonde

I en selvejende fond er formuen skabt ved frasalg af brugerejede aktiviteter. De mange penge, som de selvejende fonde ligger inde med, betegnes populært som de herreløse milliarder, fordi der ikke er nogen ultimativ ejer af pengene. Til gruppen hører bl.a. Realdania (formål inden for det byggede miljø), Bikubenfonden (sociale og kulturelle formål) og Trygfonden (sikkerhed, sundhed og trivsel).

Om den enkelte fond er erhvervsdrivende, almennyttig eller selvejende har ikke den store betydning for dig, når du undersøger, hvilke fonde du skal ansøge. Dog giver fondstypen dig indsigt i, hvor fondens midler stammer fra og hvorfor fonden fx støtter en bestemt niche.