Fundraising kompetence

Organisationer, kommuner og regioner skriger på dygtige fundraisere. Erkendelsen er, at penge fra fonde og puljer er helt afgørende for, om et udviklingsprojekt bliver til noget, og over en 10-årig periode er mængden af fondspenge, som kan ansøges, vokset markant – fra to til otte milliarder kroner. Jagten er gået ind, men det er ikke længere nok blot at skrive et pænt brev for at få del i midlerne.

– Kravene stiger, og fundraising bliver stadig mere professionelt og kompliceret. Nu skal projektbeskrivelsen passe præcis til den ansøgte fond eller pulje. Oveni skal projektet være afstemt internt og have de rigtige samarbejdspartnere, den rette timing og en effekt. Derfor er dygtige fundraisere kommet i høj kurs, siger Rasmus Munch, partner i firmaet Fundraiseren.dk, som han har stiftet sammen med Dennis Hørmann.

Rasmus Munch har tre pointer: For det første skal rigtig mange medarbejdere i forvaltningen vide noget om fundraising, for det andet skal selve fundraisingen professionaliseres og være samlet hos nogle få personer, og for det tredje skal fundraisingen tænkes strategisk ind i organisationen.

Sagen er, at fundraising er relevant i stort set alle grene af en organisation. Derfor skal langt de fleste have kendskab til fundraising.

– Men det handler primært om, at medarbejderne skal være gode til at kunne se projekter, særligt projekter der har et almennyttigt eller samfundsmæssigt perspektiv og som derfor har potentiale til at få støtte fra fonde, siger Rasmus Munch.

Han forklarer det som en ”fundraising-tænkende organisation”. Et eksempel kan være en medarbejder, der isoleret set arbejder med overvægtige børn, men hvor der kan udvikles projekter, som inddrager parker, skoler, cykler og meget andet, som gør det til et bredere og mere sammenhængende projekt.

Den ide skal fostres, udvikles og beskrives – og det skal de decentrale medarbejdere kunne.

Men herefter kommer den centrale og koordinerende fundraiser ind i billedet. Dels med at skære ansøgningen til, så den bliver spot on, dels med sit store kendskab til paletten af fonde, dels via sine relationer til diverse samarbejdspartnere.

– Fundraiseren er ikke en projektleder, men skal mere ses som en koordinator internt i organisationen, der har overblikket over de enkelte projekter og kan se, om de spiller sammen i forhold til den samlede strategi, fortæller Rasmus Munch.

Dertil kommer en vigtig opgave for fundraiseren med at klæde ledelsen på omkring fundraising-delen i de enkelte projekter.

– Det er vigtigt, at fundraiseren ikke er en isoleret ø, der bare er blevet hyret til at skaffe fondspenge hjem til kommunen. Det ender tit utilfredsstillende for alle parter, siger Rasmus Munch.

Han fremhæver Varde og Viborg kommuner, fordi de virkelig har tænkt fundraising ind i organisationen – en prioritering, der i Varde giver kommunen i omegnen af 50 millioner kroner årligt til diverse projekter samt lejlighedsvis store millionbeløb til museer og lignende:

– Varde Kommune har en fundraising-koordinatorer, en ledelse, som bakker op og ikke mindst et netværk internt på 10-30 personer, som føder ideer og er tovholdere på projekter – kort sagt sørger for, at fundraising ikke bare er en enkeltmands værk, men et fælles strategisk projekt.