Fra ledig til fundraiser

Tænk at kunne netværke sig til et job? Hos Fundraiseren oplever vi flere og flere kursister, som deltager på vores dagskurser i fundraising med en klar strategi: at holde øje med jobmulighederne hos medkursisterne. En af de personer, som har forfulgt denne strategi er Peter van Zanten, som deltog på et dagskursus i fundraising i Valby.

Fra jobsøgende til virksomhedspraktik og løntilskud

Som så mange andre unge tog Peter van Zanten sig et sabbatår efter endte kandidatstudier på CBS. Efter hjemkomsten begyndte Peter arbejdet med jobansøgninger, men som tiden gik skulle en ny strategi vise sig nyttig – en strategi, hvor Peter valgte at tage et kursus i fundraising hos Fundraiseren i Valby med bl.a. det formål for øje at netværke sig til et job hos en af medkursisterne, såfremt muligheden og noget spændende bød sig. På dagskurset i fundraising er der rig mulighed for at netværke med de andre kursister og det var netop udslagsgivende, da Peter faldt i snak med en medkursist fra Dansk Golf Union (DGU). Peter var hurtig og tilbød hans hjælp i et virksomhedspraktik forløb. Det lykkedes! Peter er i dag stadig hos DGU, hvor han arbejder som projektkonsulent og det indebærer bl.a. fundraising til større projekter.

Ingen unik historie

Peters historie er fantastisk men ikke unik. Faktisk oplever vi i stigende omfang, at kursister på vores dagskurser i fundraising (såvel som vores ECTS-akrediterede Fundraising Manager uddannelse i Kolding) kommer videre i alt fra virksomhedspraktik, løntilskudsordninger og nogle endda i selvstændige erhverv efter kursus/uddannelse. Måske er det netop fordi, at det at fundraise også handler om evnen til at kunne sælge sig selv og sit projekt. Evnen til at turde spørge og sætte en fod i døren. Det bruger vi meget tid på i dialogen med vores kursister.

Fundraising er en efterspurgt kompetence hos jobsøgende

En ting er at netværke sig til et job med medkursister på et fundraising kursus. Der er dog ingen garanti for, at dette sker på trods af en proaktiv indsats. Hvad der til gengæld er sikkert er, at du som deltager på et dagskursus i fundraising vil få ny viden og kompetencer i fundraising, som i dag mere end nogensinde før efterspørges af både offentlige og private organisationer. Det er ofte et punkt i et stillingsopslag: “…Erfaring / kompetence i fundraising er en fordel.”

Således bidrager et kursus eller en uddannelse i fundraising også med et endnu stærkere CV og for nogle bliver det endda en levevej, hvor det starter med mindre fundraising freelance opgaver efterfølgende og pludselig er man fuldtidsfundraiser! Det var på samme måde, at Fundraiseren for 10 år siden blev født.

Kom med på kursus eller uddannelsee

Fundraiseren afholder løbende dagskurser i fundraising i både Valby og Silkeborg. Du kan læse mere om dagskurserne i fundraising her og er også meget velkommen til at give os et kald på 30 499 655 for at høre mere om dagskursets indhold og få svar på eventuelle spørgsmål.

Er du ledig er det altid en god idé at kontakte dit Jobcenter for at høre, om der er mulighed for at få dækket udgifterne til din deltagelse. Det viser sig ofte at være tilfældet.

Ligeledes kan du på Fundraising Manager uddannelsen måske også få dækket udgifterne til din deltagelse, hvis du er berettiget til Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller ydelser fra A-kasse/Jobcenter.

Andre nyheder