Masterclass for kulturaktører

Velafviklet masterclass i fundraising og sponsering

Tirsdag den 10. september 2019 var kulturaktører fra hele landet samlet på Aarhus Teater til en masterclass om Kulturen og Kapitalen, som er målrettet kulturaktører- fra teatre, museer og attraktioner til kulturforvaltninger og orkestre m.fl.

Dagen startede ud med en rundvisning på Aarhus Teater med fuld gas på storytellingen fra arkivar og fundraiser Marianne Phillipsen, som levende fortalte om, hvordan hun havde været med til at skaffe ekstern finansiering til både drift og udviklingsprojekter.

De nyeste trends, tendenser, tal og fakta inden for fundraising og sponsering blev præsenteret og diskuteret, og deltagerne var med i flere forskellige øvelser og en konkret case. Vi havde besøg af Jette Rendbøll, som har arbejdet i 10 år hos ARoS og delte generøst ud af sine erfaringer og anbefalinger som sponsorchef og fundraiser.

« Kursusdagen gav masser af viden og inspiration til at udvikle arbejdet inden for fundraising og sponsering – og var samtidig givende hvad angår netværk og inputs fra andre aktører.
Niels Bastrup

Orkesterchef, Orkester MidtVest

Næste Masterclass

Fundraiseren planlægger at afholde Kulturen og Kapitalen som en Masterclass hvert halve år – men med et nyt fokusområde hver gang. Næste Masterclass er sat til tirsdag i uge 9 i 2020. Temaet ligger endnu ikke helt fast, men det bliver forventeligt de i smukke rammer på Det Kgl. Bibliotek i København. Sikkert er det også, at der kommer relevante oplægsholdere, vi præsenterer de nyeste nyt om trends og tendenser og at der bliver erfaringsudvekslet gennem cases. Yderligere oplysninger om denne Masterclass kommer i vores nyhedsbrev senere på året.

Andre nyheder