Tætte relationer gør forskel

Vi prioriterer det tætte og værdiskabende samarbejde

Siden etableringen i 2010 har vi i Fundraiseren med udgangspunkt i nogle klare værdier prioriteret et godt, tæt og værdiskabende samarbejde med vores kunder højt. Fundraiseren er en værdibaseret virksomhed, og for os er det ikke bare et smart ord. Vi udlever hver dag vores leveregler internt i organisationen, ligesom vores tilgange til udviklingsprocesser med vores kunder og samarbejdspartnere er baseret på disse. Vi er medudviklere på vores kunders projekter og arbejder på at få skabt de bedste forudsætninger for at hente midler hjem fra fonde og puljer til projektet. Vi er eksperter inden for strategisk såvel som praktisk fundraising – og kombinationen af disse.

Processen og samarbejdet

Et typisk fundraisingforløb med Fundraiseren understøtter en kvalitativ udviklingsproces fra idé til (forhåbentligt) tilsagn om midler fra private fonde og offentlige puljer. Med udgangspunkt i de 5 faser i fundraising processen hjælper Fundraiseren dig hele vejen. Vi forventningsafstemmer arbejdsopgaverne fra begge parters side og der lægges en klar handlingsplan for det forestående altafgørende ansøgningsarbejde.

Mødestedet

Et godt eksempel på ovenstående er vores nuværende forløb med den nyoprettede Landsbyklyngen Silkeborg Nord, som netop er kommet gennem nåleøjet i Realdania og Lokale- og Anlægsfondens kampagne ”Mødestedet”. Her har vi været med i en længerevarende proces, som altså nu går over i næste fase med et spændende og udviklende 9 måneders forløb med Landsbyklyngen Silkeborg Nord, Silkeborg Kommune, forskellige eksperter og rådgivere samt fondene. Det har været og er en spændende og udbytterig proces indtil nu, hvor Fundraiseren har haft vores rolle, mens fx arkitekten, Archiwoo, har haft en anden rolle. I denne næste fase har vi en anden rolle, men vi har stadig det overordnede fokus på fundraising og på at få projektet i mål.

Et samarbejde med Fundraiseren

I vores samarbejde med kunder og samarbejdspartnere lægger vi altid op til, at der er tale om et samarbejde, så det hele hverken hviler på kunden eller på vores skuldre alene. Vi styrer processen – særligt inden for fundraising delen – og sørger for, at projektet kommer i mål. Det er, når vi gør, hvad vi er bedst til, at det hele går op i en højere enhed.

Et fundraisingforløb med Fundraiseren hjælper dig med at optimere hele processen fra idé til ansøgning, så dit projekt opnår de absolut bedste forudsætninger for realisering gennem eksterne fonds- og puljemidler. Gennem mange års erfaringer med at hente tilskudsmidler hjem fra Danmark og udlandet, har vi i Fundraiseren en unik viden om både de private og offentlige støtteydere, og hvad de forventer. Vores indsigt i fonds- og puljemarkedet og vores erfaring med vinklingen af dit projekt er nøglerne til vores fælles succes.

Andre nyheder