Her kan du måske finde svar på dine fundraising spørgsmål
Hvad koster det at få hjælp?
Prisen for hjælp til fundraising afhænger meget af, i hvilken fase dit projekt pt. befinder sig. Er det blot en idé eller foreligger der konkret materiale? I de fleste tilfælde arbejder Fundraiseren ud fra et fast honorar for igangsætning af fundraisingarbejdet samt et succesfee, når der modtages en bevilling. Faste honorarer ligger typisk ml. 40.000 – 60.000 kr. ekskl. moms og succesfee på ca. 5-10 %. Ved timeafregning er prisen 1.500 kr. pr. time ekskl. moms. Fundraiseren arbejder ikke med no-cure-no-pay (NCNP).
Hvad betyder no-cure-no-pay (NCNP)?”
No cure no pay (NCNP) er en betegnelse for et forløb, hvor du ikke betaler en ekstern fundraiser et beløb for igangsætning af fundraisingarbejdet, men derimod kun betaler, såfremt der kommer midler ind til projektet. Der vil typisk være tale om et højere succesfee ved bevilling, da fundraiseren tager en risiko ved i princippet at arbejde gratis for dig. Fundraiseren arbejder ikke med no-cure-no-pay (NCNP).
Hvad betyder succesfee?
Succesfee er betegnelsen for det honorar en fundraiser modtager i tilfælde af bevilling til dit projekt. De fleste eksterne fundraisere arbejder med en form for succesfee. Det betyder, at du som kunde skal betale et aftalt beløb til fundraiseren, som oftest er en procentuel del af de indkomne midler. Procentsatsen er normalt ml. 5-15 %. Det er ikke muligt at inkludere udgifter til en ekstern fundraiser i projektbudgettet.
Er der en bagatelgrænse for projekter?
Grundet det ofte store omfang af arbejde der følger med fundraising til konkrete projekter, så har vi sat en bagatelgrænse på 500.000 kr. i finansieringsbehov. Dette af hensyn til succesfee omsætning. Ved finansieringsbehov under denne grænse, vil du i stedet med fordel kunne købe et klippekort til ad hoc brug og dermed få minimum 10 timers sparring og kvalitetssikring af dit projekt.
Jeg har ikke råd til en fundraiser – hvad gør jeg?
Lever dit projekt ikke op til vores bagatelgrænse eller har du ikke mulighed eller lyst til at binde dig i et økonomisk samarbejde, så findes der andre muligheder. Disse muligheder omhandler en mere aktiv indsats fra din egen side, hvor du bl.a. kan tilmelde dig et af vores dagskurser i fundraising eller købe et abonnement til fundraising portalen, Fonde.dk. I begge tilfælde får du værdifuld viden, så du kan fortsætte fundraising indsatsen selv.
Hvad skal jeg bidrage med i et samarbejde?
Hos Fundraiseren stiller vi også krav til dig i et samarbejde. Vi arbejder dagligt med projekter inden for mange forskellige fagområder, hvor vores faglige kompetencer bliver udfordret. Vi er gode til fundraising, men har ikke de samme faglige kompetencer som dig inden for dit arbejdsområde. Derfor forventer vi, for projektets bedste, at du bidrager med din viden og dine kompetencer i udviklingen af ansøgningsmaterialet.
Hvor lang tid varer et fundraising samarbejde?
Når du indgår et samarbejde med Fundraiseren om fundraising til et projekt, så er samarbejdsaftalen typisk gældende i 12 mdr., hvilket er tilstrækkeligt til at gennemføre 2 prioriterede ansøgningsbølger hos udvalgte fonde og puljer. Enhver samarbejdsaftale indeholder en tids- og handlingsplan for samarbejdet. Hvis du køber et fundraising klippekort til ad hoc brug, så er der ingen tidsgrænse for, hvornår dette skal være anvendt.
Kan jeg få støtte til at udarbejde en ansøgning?
Du kan som udgangspunkt ikke få støtte til at udarbejde en ansøgning. Dette er en udgift du selv må afholde som ansøger og anses for at være en del af din investering i projektet. Der er dog enkelte tilfælde, hvor det er muligt at søge om støtte til udarbejdelse af ansøgninger – ofte i forbindelse med EU-projekter, hvor væksthuse, styrelser og ministerier kan bidrage med midler til danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde.
Hvornår skal jeg kontakte en fundraiser?
Det optimale tidspunkt at kontakte Fundraiseren på er, når du har skitseret din projektidé og har taget stilling til hvorfor projektet er nødvendigt, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, hvem projektet kommer til gode, og hvad det koster at gennemføre projektet. Her er det hensigtsmæssigt, at du på ansøgningstidspunktet selv har tilvejebragt en del af finansieringen – enten gennem egne eller samarbejdspartneres ressourcer.
Hvor lang er behandlingstiden hos fonde?
Behandlingstiden hos private fonde og offentlige puljer er forskellig, men som en tommelfingerregel kan du godt regne med en sagsbehandling på ml. 3-6 måneder. Tænk på at flere af de store fonde og puljer får flere tusinde ansøgninger årligt, som stiller store krav til deres administration. Offentlige puljer er ofte underlagt 1-2 årlige ansøgningsfrister, mens de private fonde som udgangspunkt har løbende behandling af ansøgninger.
Hvor lang tid tager det at lave en ansøgning?
Tidsforbruget i udarbejdelse af en ansøgning afhænger især af materialets omfang og kvalitet samt hvilke fonde eller puljer du søger. Nogle stiller flere krav end andre. Når du indgår i et projektsamarbejde med Fundraiseren skal du regne med forløb på ca. 4-8 uger fra indledende dialog til færdigskrevne ansøgninger. Da vi primært arbejder med faste honorarer, for igangsætning af fundraisingarbejdet, vil prisen være uafhængig af tidsforbruget.
Kan jeg søge igen, hvis jeg har fået afslag?
Du kan som udgangspunkt ikke søge igen samme sted, hvis du får afslag. Derfor er det ofte en rigtig god idé at investere nogle få timer i en erfaren fundraiser til at kvalitetssikre din ansøgning. Du kan brænde alle dine broer på én gang, hvis dit ansøgningsmateriale er middelmådigt. Kontakt altid fonden eller puljen telefonisk inden du genansøger og gør opmærksom på ændringerne i ansøgningen, så fondsbestyrelsen er bevidste om disse.
Egner vores projekt sig til fondsstøtte?
Fonde og puljer støtter typisk projekter, der skaber udvikling og har værdi for andre end jer selv – fx børn, unge, ældre, kulturbrugere eller lokalsamfundet. Hvis jeres projekt tilfører noget nyt, løser et problem eller skaber bedre rammer for fællesskab og aktivitet, er det ofte støtteegnet. Hos Fundraiseren hjælper vi gerne helt uforpligtende med indledningsvis at vurdere, om idéen passer til fondsverdenens logik.
Hvad er forskellen på drift og udvikling?
Drift dækker det løbende: lønninger, husleje, faste udgifter og aktiviteter, I plejer at lave. Det støtter de færreste fonde og puljer. Udvikling handler om det nye: nye aktiviteter, faciliteter, målgrupper eller metoder. Fonde og puljer vil gerne hjælpe med at løfte noget, der ellers ikke kunne lade sig gøre. Tænk derfor i forandring, når du formulerer dit projekt.
Hvad hvis mit projekt allerede er startet?
Nogle fonde og puljer accepterer, at projektet er i gang, men mange foretrækker at støtte idéer, der endnu ikke er realiseret. Generelt er chancerne bedst, hvis I søger, før I sætter noget i gang. Hvis I allerede er startet, skal det fremgå tydeligt, hvilke dele af projektet, der mangler finansiering – og hvad fondens eller puljens støtte konkret skal bruges til.
Hvad skal der stå i projektbeskrivelsen?
En god beskrivelse gør det nemt for fonden eller puljen at forstå, hvad I vil lave, hvorfor det er vigtigt, hvem det er for, og hvordan I vil gennemføre det. Brug et klart og levende sprog – undgå forkortelser og interne vendinger. Skriv gerne i korte afsnit med overskrifter. Og husk, at fonden eller puljen ikke kender jer: Gør det tydeligt, hvorfor netop jeres projekt fortjener støtte.
Hvor mange steder kan jeg søge på én gang?
Der er ingen grænse for, hvor mange fonde og puljer du må søge. Tværtimod viser det engagement og planlægning, når I har flere ansøgninger ude. Men vær opmærksom på, at ansøgningerne skal tilpasses den enkelte fonds eller puljes formål og kriterier – én standardtekst virker sjældent. Og husk altid at informere fondene og puljerne om, hvor I ellers har søgt, hvis de spørger.
Hvad gør jeg, hvis min ansøgning får afslag?
Afslag er helt normalt og sker for selv de bedste projekter. Fonde og puljer får mange ansøgninger og må vælge – også selvom jeres idé er god. Tag ikke afslaget personligt, men brug det som anledning til at justere eller søge nye veje. Nogle fonde og puljer giver gerne feedback, hvis du spørger venligt. Ofte kan du især hos offentlige puljer søge igen ved næste ansøgningsrunde med små forbedringer.
Hvordan laver jeg et godt projektbudget?
Et godt budget er realistisk, overskueligt og matcher projektbeskrivelsen. Del det op i udgiftsposter og vis, hvordan I vil finansiere det – fx med fondsstøtte, egenfinansiering og frivillig indsats. Brug runde tal og undgå over- eller underbudgettering. Fonde og puljer ser gerne, at I selv bidrager – enten økonomisk eller med timer, lokaler eller materialer.
Hvordan finder jeg de helt rigtige fonde?
Start med at definere, hvem projektet er for, hvad det handler om, og hvor det foregår. Det gør det nemmere at målrette din søgning. Brug databaser som fonde.dk eller kommunens oversigter. Læs altid fondens eller puljens formål og kriterier grundigt, før du sender noget – og brug tid på at udvælge de fonde og puljer, der passer bedst.
Kan jeg genbruge min fondsansøgning?
Du kan godt genbruge grundelementer som projektbeskrivelse og budget, men du bør altid tilpasse ansøgningen til den enkelte fond eller pulje. Skriv fx lidt forskelligt afhængigt af, om fonden eller puljen støtter kultur, frivillighed, lokal udvikling eller sociale formål. Det viser, at du har gjort dig umage – og øger dine chancer for støtte betydeligt.
Hvad gør jeg hvis projektet ændrer sig?
Hvis projektet ændrer sig væsentligt, skal du altid informere fonden eller puljen – især hvis ændringerne påvirker økonomien eller måden, projektet gennemføres på. Mange fonde og puljer er fleksible, hvis du melder klart ud og forklarer hvorfor. Små justeringer kræver ikke nødvendigvis godkendelse, men det er altid bedre at spørge end at overraske.
Kan jeg søge fonde som privatperson?
Det er muligt, men det er klart nemmest at søge gennem en forening, organisation eller institution med CVR-nummer og NemKonto. Nogle få fonde støtter enkeltpersoner, fx kunstnere, unge iværksættere eller studerende. Men det kræver ofte dokumentation, samarbejdspartnere eller en plan for, hvordan projektet kommer andre til gode.
Hvad gør vi, hvis flere fonde støtter op?
Tillykke! Hvis flere fonde og puljer støtter jer, er det vigtigt at give besked til dem alle – især hvis I har søgt om samme beløb flere steder. Nogle fonde og puljer vil justere deres støtte, hvis I får mere, end I har brug for. Det er helt normalt og ikke noget, man bliver “straffet” for – bare I er åbne og tydelige i jeres kommunikation.
Kan vi søge støtte til et samarbejdsprojekt?
Ja, mange fonde og puljer ser positivt på samarbejde – især hvis det styrker projektets kvalitet, rækkevidde eller forankring. I bør udpege én ansvarlig ansøger med overblik over budget og projektstyring. Beskriv tydeligt, hvem der gør hvad, og hvordan I arbejder sammen. Brug evt. en af begge parter underskrevet samarbejdsaftale som bilag.
Skal vi sende bilag med ansøgningen?
Nogle fonde og puljer beder om budget, vedtægter, årsregnskab eller samarbejdsaftaler – andre gør ikke. Læs vejledningen grundigt. Send kun det nødvendige og undgå at vedhæfte lange bilag uden forklaring. Brug bilag som supplement, ikke som hovedforklaring. Et godt følgebrev og en klar ansøgning vejer altid tungere end mange bilag.
Hvad skal vi dokumentere til fonden?
De fleste fonde og puljer beder om en kort afsluttende rapport, hvor I viser, hvad der er lavet – gerne med billeder, tal og citater. Det vigtigste er, at I beskriver, hvordan midlerne er brugt, og hvilke resultater der er skabt. En god afrapportering øger chancen for fremtidig støtte – og viser, at I tager fondens eller puljens bidrag seriøst.
Skal jeg udarbejde en følgeskrivelse?
En følgeskrivelse er et kort indledende brev, hvor du præsenterer projektet, takker for muligheden og viser, at du kender fondens formål. Det er ikke et krav hos alle fonde, men det gør en forskel. Tænk på det som jeres “håndtryk på papir” – en venlig og professionel måde at invitere fonden med i projektet. Følgeskrivelser er kun kutyme hos private fonde og anvendes i særdeleshed i de tilfælde, hvor der ikke er et uddybende ansøgningsskema.
