Ofte stillede spørgsmål
Her kan du måske finde svar på dine fundraising spørgsmål
Hvad koster det at få hjælp?
Prisen for hjælp til fundraising afhænger meget af, i hvilken fase dit projekt pt. befinder sig. Er det blot en idé eller foreligger der konkret materiale? I de fleste tilfælde arbejder Fundraiseren ud fra et fast honorar for igangsætning af fundraisingarbejdet samt et succesfee, når der modtages en bevilling. Faste honorarer ligger typisk ml. 20.000 – 60.000 kr. ekskl. moms og succesfee på ca. 8-10 %. Ved timeafregning er prisen 1.200 kr. pr. time ekskl. moms. Fundraiseren arbejder ikke med no-cure-no-pay (NCNP).
Hvad betyder no-cure-no-pay (NCNP)?”
No cure no pay (NCNP) er en betegnelse for et forløb, hvor du ikke betaler en ekstern fundraiser et beløb for igangsætning af fundraisingarbejdet, men derimod kun betaler, såfremt der kommer midler ind til projektet. Der vil typisk være tale om et højere succesfee ved bevilling, da fundraiseren tager en risiko ved i princippet at arbejde gratis for dig. Fundraiseren arbejder ikke med no-cure-no-pay (NCNP).
Hvad betyder succes-fee?
Succesfee er betegnelsen for det honorar en fundraiser modtager i tilfælde af bevilling til dit projekt. De fleste eksterne fundraisere arbejder med en form for succesfee. Det betyder, at du som kunde skal betale et aftalt beløb til fundraiseren, som oftest er en procentuel del af de indkomne midler. Procentsatsen er normalt ml. 5-15%. Det er ikke muligt at inkludere udgifter til en ekstern fundraiser i projektbudgettet.
Er der en bagatelgrænse for projekter?
Grundet det ofte store omfang af arbejde der følger med fundraising til projekter, så har vi måtte sætte en bagatelgrænse på 500.000 kr. på de projekter der ønskes fondsmidler til. Dette af hensyn til succesfee omsætning. På projekter under denne grænse, vil du i stedet med fordel kunne købe et klippekort til ad hoc brug og dermed få minimum 10 timers sparring og kvalitetssikring af dit projekt.
Jeg har ikke råd til en fundraiser – hvad gør jeg?
Lever dit projekt ikke op til vores bagatelgrænse eller har du ikke mulighed eller lyst til at binde dig i et økonomisk samarbejde, så findes der andre muligheder. Disse muligheder omhandler en mere aktiv indsats fra din egen side, hvor du bl.a. kan tilmelde dig et af vores dagskurser i fundraising eller købe et abonnement til Danmarks største fundraising portal, Fonde.dk. I begge tilfælde får du værdifuld viden, så du kan fortsætte fundraising indsatsen selv.
Hvad skal jeg bidrage med i et samarbejde?
Hos Fundraiseren stiller vi også krav til dig i et samarbejde. Vi arbejder dagligt med projekter inden for mange forskellige fagområder, hvor vores faglige kompetencer bliver udfordret. Vi er gode til fundraising, men har ikke de samme faglige kompetencer som dig inden for dit arbejdsområde. Derfor forventer vi, for projektets bedste, at du bidrager med din viden og kompetencer i udviklingen af ansøgningsmaterialet.
Hvor lang tid varer et fundraising samarbejde?
Når du indgår et samarbejde med Fundraiseren om fundraising til et projekt, så er samarbejdsaftalen typisk gældende i 12 mdr., hvilket er tilstrækkeligt til at gennemføre 2 prioriterede ansøgningsbølger hos udvalgte fonde og puljer. Enhver samarbejdsaftale indeholder en tids- og handlingsplan for samarbejdet. Hvis du køber et fundraising klippekort til ad hoc brug, så er der ingen tidsgrænse for, hvornår dette skal være anvendt.
Kan jeg få støtte til at udarbejde en ansøgning?
Du kan som udgangspunkt ikke få støtte til at udarbejde en ansøgning. Dette er en udgift du selv må afholde som ansøger og anses for at være en del af din investering i projektet. Der er dog enkelte tilfælde, hvor det er muligt at søge om støtte til udarbejdelse af ansøgninger – ofte i forbindelse med EU-projekter, hvor væksthuse, styrelser og ministerier kan bidrage med midler til danske virksomheders og videninstitutioners forberedende arbejde.
Hvornår skal jeg kontakte en fundraiser?
Det optimale tidspunkt at kontakte Fundraiseren på er, når du har skitseret din projektidé og har taget stilling til hvorfor projektet er nødvendigt, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, hvem projektet kommer til gode, og hvad det koster at gennemføre projektet. Her er det hensigtsmæssigt, at du på ansøgningstidspunktet selv har tilvejebragt en del af finansieringen – enten gennem egne eller samarbejdspartneres ressourcer.
Hvor lang er behandlingstiden hos fonde?
Behandlingstiden hos private fonde og offentlige puljer er forskellig, men som en tommelfingerregel kan du godt regne med en gennemsnitlig sagsbehandling på ml. 3-6 måneder. Tænk på at flere af de store fonde og puljer får flere tusinde ansøgninger årligt, hvilket stiller store krav til deres administration. Offentlige puljer er ofte underlagt 1-2 årlige ansøgningsfrister, mens de private fonde som udgangspunkt har løbende behandling af ansøgninger.
Hvor lang tid tager det at lave en ansøgning?
Tidsforbruget i udarbejdelse af en ansøgning afhænger især af materialets omfang og kvalitet samt hvilke fonde eller puljer du søger. Nogle stiller flere krav end andre. Når du indgår i et projektsamarbejde med Fundraiseren skal du regne med forløb på ca. 4-8 uger fra indledende dialog til færdige ansøgninger. Da vi primært arbejder med faste honorarer, for igangsætning af fundraisingarbejdet, vil prisen være uafhængig af tidsforbruget.
Kan jeg søge igen, hvis jeg har fået afslag?
Du kan som udgangspunkt ikke søge igen hos den samme fond eller pulje, hvis du får afslag. Derfor er det ofte en rigtig god idé at investere nogle få timer i en professionel fundraiser til at kvalitetssikre din ansøgning. Især hvis der kun er få støttemuligheder – du kan brænde alle dine broer på én gang, hvis dit ansøgningsmateriale er middelmådigt. Kontakt altid fonden eller puljen telefonisk inden du genansøger og gør opmærksom på ændringerne i ansøgningen.