Limfjordsteatret

Opgave: Det Ny Limfjordsteater
Bevilling: 11.000.000 kr.

Om projektet

I 2012 startede Fundraiseren og Limfjordsteatret et samarbejde op med henblik på at finde ekstern finansiering til at etablere det første nybyggede egnsteater i 100 år. Hurtigt blev det slået fast, at det nye teater skulle flyttes fra de gamle og utidssvarende rammer i midtbyen til Limfjordsvej i tæt forbindelse med Morsø Gymnasium, som allerede dengang var en god samarbejdspartner for teatret og de andre uddannelsesinstitutioner og foreninger i området.

Fundraising processen skulle dog vise sig at tage mange år, men i Fundraiseren er vi stolte over at have været med til at forme projektet i den spæde start og have været med til at præge projektets indhold og fondssøgningen i de første år. Limfjordsteatret overtog efterfølgende selv fundraisingen og kom ikke mindst i mål med den. Det ser vi i Fundraiseren som en stor cadeau til os, fordi vi dermed har klædt vores kunde på til at tage den videre dialog med de forskellige støtteydere. Men det siger også noget om, at Limfjordsteatrets ledelse og bestyrelse har været kompetente, visionære og ikke mindst vedholdende.

I 2013 kom en bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kenney Møllers Fond til almene Formaal på 10 mio. kr. til projektet. I løbet af de kommende 2-4 år fulgte støtte fra Færchfonden samt Lokale og Anlægsfonden, og i 2017 kunne byggeprocessen sættes i gang. Indvielsen af det nye Limfjordsteater skete i september måned 2019, og nu står den ikoniske og næsten runde teaterbygning smukt med sin 52-kantede konstruktion, der om aftenen kan illumineres med lys i forskellige farver, op mod gymnasiets Friis & Moltke byggeri.

« Rasmus Munch fra Fundraiseren var en god og tryg samarbejdspartner i den første periode af vores lange seje arbejde på mange fronter. Rasmus var inspirerende i forhold til vinkling af projektet og medvirkende til at afdække mulige ansøgningsmuligheder. Derudover var Rasmus med til at forme projektets indhold sammen med arkitekter og andre rådgivere. Vi kan derfor give Rasmus og Fundraiseren vores bedste anbefaling.

Tore Müller

Administrativ leder, Limfjordsteatret

Vi har hjulpet disse udvalgte virksomheder

Sæby Spektrum

Sæby Spektrum

Etablering af Sæby Spektrum 2.500.000 kr.
Arkitektskolen Aarhus

Arkitektskolen Aarhus

Fremtidens Arkitektskole 26.000.000 kr.
Haslev Idrætsefterskole

Haslev Idrætsefterskole

Etablering af ny samlingshal 6.500.000 kr.

« Fundraiseren er en betydelig grund til Aveny-T’s succes med at hente fondsmidler hjem til både anlæg og forestillinger …

Jon Stephensen

Teaterdirektør, Aveny-T

« Tak for fundraising med at skaffe millioner til vores byggeri, som ikke ville være blevet så ambitiøst uden jeres hjælp …

Eva Ormstrup

Centerchef, Odsherred Kommune

Kontakt os

Er du i tvivl om hvor du skal starte? – Lad os hjælpe dig igang.