Mini-fundraiser forløb gennemført i Kalundborg Kommune for 20 foreningsfrivillige

Som den første kommune i Danmark har Kalundborg Kommune tilbudt et længerevarende kursusforløb i fundraising til 20 af kommunens foreningsfrivillige. Forløbet blev afholdt over 4 aftenmoduler i efteråret 2022 og har været en stor succes.
Kalundborg Kommune gør noget helt unikt ved at lade foreninger deltage i et længerevarende forløb. Det handler om forankring af det lærte og tid til at arbejde i dybden med sin idé – og der når man bare meget længere over et forløb på flere moduler end en almindelig inspirationsaften på 3 timer. Helt konkret betød det, at de frivillige i Kalundborg Kommune kom igennem et komprimeret forløb, hvor vi tog det mest relevante indhold fra vores ECTS-akkrediterede Fundraising Manager uddannelse på IBA Erhvervsakademi Kolding, og med et primært fokus på den praktiske fundraising proces. Dvs. mindre strategi, og mere eksekvering.
Formålet var nemlig klart: at deltagerne i løbet af mini-uddannelsen skulle gå fra en idé til en færdig ansøgning / one-pager, som mere eller mindre skulle være klar til afsendelse ved forløbets afslutning. Mange af deltagerne nåede så langt og det er imponerende, da frivilligt arbejde ofte foregår udenfor arbejdstid og almindelige gøremål. Det kræver en ekstra indsats og motivation at kunne arbejde dedikeret med fundraising arbejdet. Netop derfor er det også prisværdigt, at der var stort set fuldt hus ved hver af de 4 moduler, som lå i aftentimerne kl. 17:30 – 21:30.
Der skal lyde en stor tak til Kalundborg Kommune for samarbejdet og en stor ros for at tilbyde så udvidede kompetenceudviklingsforløb for det frivillige foreningsliv. Det er beundringsværdigt og noget, som man andre kommuner også kunne lære og få gavn af.
Et kæmpe tillykke til alle deltagere og god vind med fondsansøgningerne!
Andre nyheder
Tillykke til 24 nye mini-fundraisere i Kalundborg Kommune
I foråret 2023 har frivillige i ni idrætsforeninger, fire lokalråd og fem forsamlingshuse gennemgået et mini-uddannelsesforløb …
Giv foreningslivet gratis adgang til fondsdatabase – det betaler sig
I dag samarbejder Fonde.dk med ca. 1/3 af landets kommuner, som gennem storbrugerlicenser stiller fonds- og puljedatabaser …
Fundraiseren og Fonde.dk på Fundraising Dag FYN
Torsdag den 15. september 2022 blev der afholdt Fundraising Dag FYN i Idrætscenter Midtfyn, hvor Byregion Fyn …